Mark 14

1Men det var Paaske og de usyrede Brøds Høitid to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaae ham. 2Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket. 3Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, og sad til Bords, kom en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med uforfalsket, meget kostelig Narudssalve; og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udgød den paa hans Hoved. 4Men der vare Nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: hvortil blev denne Salve spildt? 5Thi den kunde bleven solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende. 6Men Jesus sagde: lader hende med Fred, hvi gøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig. 7Thi I have altid Fattige hos Eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem, tilgode; men mig have I ikke altid. 8Hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit Legeme til Begravelsen. 9Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun har gjort, siges til hendes Ihukommelse. 10Og Judas Ischariotes, een af de Tolv, gik hen til de Ypperstepræster for at forraade ham til dem. 11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham. 12Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelam, sagde hans Disciple til ham: hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet? 13Og han sendte to af sine Disciple og sagde til dem: gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham; 14og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet, med mine Disciple? 15Og han skal vise Eder en stor Sal, tillavet og rede, der bereder det for os. 16Og hans Disciple gik bort og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet. 17Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv. 18Og da de sadde til Bords og aade, sagde Jesus: sandelig siger jeg Eder, at een af Eder, som æder med mig, skal forraade mig. 19Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, een efter een: er jeg den? og en anden: er jeg den? 20Men han svarede og sagde til dem: een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet. 21Menneskens Søn gaaer vel bort, som det er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske godt, om han aldrig var født. 22Og der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme. 23Og han tog Kalken, takkede, og gav dem den; og de drak alle deraf. 24Og han sagde til dem: dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange. 25Sandelig siger jeg Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af Viintræets Frugt indtil paa hiin Dag, naar jeg skal drikke den ny i Guds Rige. 26Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 27Og Jesus sagde til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes. 28Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galiæa. 29Men Peter sagde til ham; dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges. 30Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange. 31Men han sagde endydermere: dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornægte dig. Men ligesaa sagde de og alle. 32Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: sætter Eder her, imedens jeg beder. 33Og han tog Peter og Jakob og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34Og han sagde til dem; min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager! 35Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36Og han sagde: Abba Fader! Alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil. 37Og han kom og fandt dem sovende og sagde til Peter: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39Og han gik atter hen, og bad og sagde de samme Ord. 40Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41Og han kom tredie Gang og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder. 42Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forrader mig. 43Og strax, som han endnu talede, kom Judas, een af de Tolv, og en stor Skare med ham med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste. 44Men den, som forradte ham havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: hvilken jeg kysser, den er det; griber ham og fører ham sikkert bort. 45Og der han kom traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham. 46Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham. 47Men een af dem, som stode hos, drog Sværdet ud, slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans Øre. 48Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og med Stænger, at tage fat paa mig. 49Jeg har været daglig hos Eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men dette skeer, paa det Skrifterne skulle fuldkommes. 50Og de forlode ham alle og flyede. 51Og et ungt Menneske fulgte ham, som havde et Linklæde over det blotte Legeme; og Karlene toge fat paa ham. 52Men han slap Lindklædet og flyede nøgen fra dem. 53Og de førte Jesus hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham. 54Og Peter fulgte ham langt bag efter til ind i den Ypperstepræsts Palads, og han sad hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden. 55Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesus, paa det dekunde aflive ham; men de fandt intet. 56Thi Mange bare falske Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overens. 57Og nogle stode op og bare falsk Vidnesbyrd mod ham og sagde: 58vi have hørt, at han sagde: jeg vil nedbyrde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder. 59Og end ikke saaledes kom deres Vidnesbyrd overeens. 60Og den Ypperstepræst stod op midt i blandt dem og adspurgte Jesus; svarer du slet intet? hvad vidne disse imod dig? 61Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter og sagde til ham: er du den Christus, den Høilovedes Søn? 62Men Jesus sagde: jeg er det; og I skulle see Menneskenes Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme med Himmelens Skyer. 63Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: hvad have vi længere Vidner behov? 64I have hørt Gudsbespottelser; hvad tykkes Eder? Men de fordømte ham at være skyldig til Døden. 65Og Nogle begyndte at bespytte ham og skjule hans Ansigt og slaae ham med Næver og sige til ham: spaa! og Tjenerne sloge ham paa Munden. 66Og da Peter var nede i Gaarden, kom een af den Ypperstepræsts Piger, 67Og der hun saae Peter varme sig, saae hun paa ham og sagde: du har ogsaa været med Jesus af Nazareth. 68Men han nægtede og sagde: jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud i Forgaarden, og Hanen goel. 69Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: denne er En af dem. 70Men han nægtede atter. Og lidet derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: sandelig du er af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt derefter. 71Men han begyndte at forbande sig og sværge: jeg kjender det Menneske ikke, om hvem I tale. 72Og Hanen goel anden Gang. Og Peter kom det Ord i hu, som Jesus sagde til ham: førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange; og han brast i Graad.